Udbyhøj: +45 20 78 51 32   |   Mellerup-voer: +45 21 24 81 78

Mellerup-Voers historie

Kongelig priviligeret færgerute

Færgeriet ved Mellerup-Voer er blandt de ældste i Danmark dets historie kan faktisk føres helt tilbage til 1610. Dengang var Voer færgested og det halve færgeløb ejet af herregården Stenalt i Rougsø herred, mens Mellerup færgested og det andet halve færgeløb hørte under kronen. Overfarten foregik på en pram, også kaldet en kåg, der blev roet over fjorden. Prammen kunne medtage både passagerer, kreaturer og hestevogne.

I 1659 måtte kongen, Frederik d. 3., imidlertid pantsætte Mellerup færgested og det halve færgeløb til en rig Hamborg-familie, von Spreckelsen. Familien havde lånt en del penge til den fattige danske konge, da denne havde behov for midler til krigsførelse. I 1689 tilskødede Christian d. 5. en del jordegods, bl.a. Mellerup færgested og det halve færgeløb, til Frederich von Arentdorff på Overgård.

Denne solgte det videre i 1733 til godsejer Axel Bille på Stenalt, og i 1740 modtager Billes enke, Sophia Seefeld, Christian d. 6.s bevilling på at drive færgeri mellem Voer og Mellerup. Stenalt ejede færgeriet frem til 1842, da etatsråd Nyegaard afgav færgeretten til Randers Amtsråd. På Voer-siden har færgeriet allerede i mere end seks årtier været knyttet til Randers Havn, som derfor overtager færgeriet; i 1867 modtager havnevæsnet den sidste kongelige bevilling.

Siden 1610 havde det været skik og brug, at man forpagtede færgestederne og de halve færgeløb særskilt, men fra 1843 blev færgeriet forpagtet af én færgemand, som ansatte færgekarle, der boede på begge sider af fjorden. Dengang var færgeriet en større arbejdsplads end i dag; færgerne skulle ros over fjorden og krævede derfor mere mandskab

Færgestedet flyttes

I 1868 flyttede man færgestedet i Mellerup ca. 400 m længere mod syd. I forbindelse med indsættelsen af en trækfærge på ruten var det blevet nødvendigt at rette sejlforløbet ud, da færgen skulle trækkes over fjorden ved hjælp af et tov. Træktovet var forsynet med en kæde over sejlløbet, så man hurtigt kunne lade det synke til bunds, når de store fragtskibe, der sejlede ind gennem fjorden til Randers, skulle passere.

I 1925 slap færgemændene imidlertid for det tunge arbejde med at trække færgen over fjorden forpagteren Niels Mariager købte for egen regning en motorbåd, der fungerede som både bugser- og slæbebåd for færgeprammen (denne tilhørte fortsat Randers havnevæsen). Færgeprammen kunne overføre tre biler, som holdt på række på tværs af færgen.

I 1946 blev forpagtningen af færgeriet overtaget af Niels Hedegaard Jensen. Prammen og motorbåden var fortsat i brug i 18 år endnu, men væksten i biltrafikken op gennem 1950erne betød, at prammen blev for lille.

Bilerne holdt på tværs af prammen

Niels Hedegaard Jensen i motorbåden i 1950’erne

Ragna bygges

I vinteren 1962-63 fik Niels Hedegaard Jensen derfor motorfærgen Ragna, som var opkaldt efter hans kone, bygget i Søby på Ærø. Færgeforpagteren måtte selv bekoste færgen og nye færgelejer, som blev finansieret med et kommunegaranteret lån fra Randers Havnevæsen.

Da Niels Hedegaard Jensen pludselig døde i foråret 1979, blev færgen og færgelejerne solgt til en ny forpagter, John Freid, som drev ruten i ca. 10 år.

Frem til i dag har færgeruten været drevet af forskellige forpagtere; dog overgik ejerskabet og driften i 1996 til Nørhald og Rougsø kommuner, de to kommuner på hver side af fjorden. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog de to nye kommuner, Randers og Norddjurs, ansvaret for færgedriften.

Niels og Ragna Hedegaard Jensens liv

Du kan læse mere om Niels og Ragna Hedegaard Jensens liv og arbejde ved Mellerup Færgested i Ragna Hedegaard Jensens erindringer, som findes i Nørhald-egnsarkiv.

Læs mere