Udbyhøj færgested
Færgestedets historie
Udbyhøj Færgefart blev formelt indviet i marts 1967, men Udbyhøj omtales som færgested helt tilbage i 1613 i forbindelse med et skøde udstedt af herremanden Albert Scheel. Færgestedet ejedes i øvrigt i mange år – indtil 1664 – af kongen, Frederik d. 3.
I en lang årrække havde havnen betydning for befordringen af fragt og post gennem fjorden ind til Randers. I 1780’erne anlagde man en vinterhavn i Udbyhøj. Skibene kunne simpelthen ikke gå længere ind i fjorden, når de nåede en vis størrelse. Man måtte derfor omlaste og fragte godset ind til Randers i pramme.
I færgeriets storhedstid midt i det 19. århundrede opførte såvel færgeriets ejer, Jens Hans Høeg, som Randers-købmænd pakhuse nær ladepladsen. Efter datidens forhold blev der nemlig udskibet meget store mængder korn til København.
Den “blå vej” langs Jyllands østkyst
I bilismens barndom først i det 20. århundrede fødtes idéen om en sammenhængende kystvej langs Jyllands østkyst, som i første omgang skulle strække sig fra Skagen i nord til Mariager Fjord. Mellem 1933 og 1950 blev strandvejen mellem Sæby og Hals således bygget, og i 1938 blev kystvejen mellem Egense, Als og Hadsund påbegyndt. Denne strækning blev anlagt for vejfondsmidler, og på den baggrund mente borgere i Hadsund og Grenå, som gerne så kystvejen fra Nordjylland forlænget til Grenå og den ny bilfærge til Hundested, at strækningen fra Hadsund og ud over Djursland også burde støttes af vejfonden.
Projektet nåede dog aldring længere end til tegnebrættet på grund af modstand i Århus Amtsråd og Randers Købstad, hvor man frygtede, at den nye forbindelse udenom Randers ville føre til et fald i handelen i byen. Officielt forklarede man dog modstanden med, at den planlagte klapbro over fjorden ville være til gene for skibstrafikken gennem fjorden.
Planer om en bilfærge søsættes
Udbruddet af anden verdenskrig betød, at alle unødvendige investeringer i nye vejanlæg blev skrinlagt. Lokale kræfter omkring Randers Fjord genoplivede imidlertid idéen i 1950’erne, da planerne om en færgeforbindelse over Limfjorden mellem Hals og Egense tog form.
Planerne om en klapbro blev opgivet og erstattet af en bilfærge. Projektering af vejføringen blev påbegyndt, og sideløbende hermed indhentede man tilbud på brugte færger.
I 1963 havde planerne for færgefarten taget fastere form. Der var udarbejdet et budget for anlægsudgifter, men et afslag på ansøgningen om vejfondsmidler slukkede håbet om en direkte vejforbindelse. Arbejdet med etablering af færgefarten blev ikke desto mindre fortsat, og i 1965 dannede fire kommuner på begge sider af fjorden I/S Udbyhøj Færgefart.
I mellemtiden havde man fundet en brugt motorfærge i Svendborg. Oven i købet gjorde man en rigtig god handel i det sydfynske: den velholdte træfærge blev erhvervet for 390.000 kr. – inklusiv klapper, galger og reservedele, leveret af sælger i Udbyhøj – og samtidig garanterede værftet, at man for mindre end 10.000 kr. kunne bygge færgen om med hydraulisk styring. På den måde kunne motormanden under dæk undværes, og besætningen ombord begrænses til to mand, skipper og bådsmand.
I efteråret 1966 påbegyndte man anlægsarbejderne på begge sider af fjorden. I den milde vinter skred arbejdet på nordsiden frem uden problemer. Anderledes på sydsiden hvor et tykt mudderlag på bunden vanskeliggjorde uddybningen af sejlrenden. En stor klump ”sejt og klæbrigt blåler” var således årsag til, at åbningen måtte udskydes tre dage.
Sideløbende med anlægsarbejdet var organiseringen af den daglige drift faldet på plads. Færgeselskabet tegnede forpagtnings kontrakt med rutebilejer Ernst Jørgensen, Udbyhøj Syd samt lods Otto Georg Albertsen, Ørsted. I Randers Amtsavis’ udgave fra 16. marts 1967 kunne man læse, at der var åbnet færgekontor på Jørgensens rutebilkontor i Holbæk.
Udbyhøj syd færgelejet
m/f Udbyhøj
Lørdag d. 11. marts stævnede færgen ud på sin hidtil længste sejltur fra Svendborg til Udbyhøj. Med på turen var foruden færgeforpagter Jørgensen og lods Albertsen, Laurids Hou, nyansat billettør, Jørgen Madsen, nyansat skipper samt færgens gamle skipper, kaptajn V. Lund. Sejladsen var imidlertid ikke begunstiget af vejrguderne, og man valgte derfor at lægge til i Århus for natten og fortsætte turen rundt om Djursland om søndagen.
Langt om længe kunne færgefarten åbnes. På sin indvielses tur med de lokale sogne rådsformænd og en lang række indbudte gæster ombord sprængte M/F Udbyhøj det røde bånd, da den fra sydsiden satte stavnen den korte vej over fjorden til Udbyhøj nord.
De samlede udgifter til havneanlæg og færge blev lavere end budgetteret; til gengæld blev trafikken over fjorden de første år mindre end håbet, men man satte sin lid til planerne om bedre vejforbindelser.
I 1970 blev den første kommunal reform gennemført, og den kom til at betyde, at de nye Nørhald og Rougsø kommuner overtog driften af færgefarten med en halvpart hver.
Først i 1970’erne steg trafikken kraftigt, men oliekrisen bremsede væksten, og samtidig svandt håbet om en forlængelse af ”den blå vej” fra Hadsund til Grenå. Ydermere bevirkede oliekrisen, at skiftende færgeudvalg gang på gang søgte efter sparemuligheder.
Flere planer op gennem 1970’erne og 1980’erne om at skifte over til en væsentligt mindre færge blev dog aldrig ført ud i livet, fordi de nødvendige investeringer i færge og ombygning af færgelejerne ville æde de mulige besparelser op.
Ny færge – fortsat pendulfart mellem syd og nord
M/F Udbyhøj, én af Danmarks ældste og mest velholdte træfærger, sejlede derfor i pendulfart mellem syd og nord frem til sommeren 2006, hvor en nybygget kabeltrukket bilfærge blev indsat på overfarten.
Kabeltrukne færger kender vi fra Sverige, men denne er Danmarks første og endnu eneste! Færgen er bygget på Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri som en dobbelt-endet kabelfærge til transport af passagerer og rullende gods. Færgens længde inkl. klapper er ca. 47,3 m med et gennemgående dæk på 31,2 m. Færgens bredde midtskibs er 9,1 m.
Færgen blev frem til november 2019 drevet frem af to hydrauliske trækspil, placeret i henholdsvis styrbords- og bagbordsside. I november 2019 blev spil og de hydrauliske motorer/pumper udskiftet med nye modul opbyggede spil og 2 x 45 kW el motorer Den fornødne elektriske effekt leveres af skibets generatoranlæg
Færgen kan overføre 2 lastbiler u/anhænger og 6 personbiler eller 12 personbiler samt 98 passagerer ad gangen. Færgen sejler med en fart af ca. 3,5 knob, hvilket giver en overfartstid på ca. 4 min.
Udbyhøj Kabelfærge
Færgeportal nordsiden
M/F Udbyhøj vendt hjem til Svendborg
I sensommeren 2006 blev den gamle færge M/F Udbyhøj efter næsten 40 års tjeneste i Udbyhøj solgt til en køber i Svendborg. Færgeselskabet fortalte om salget og køberens projekt i en pressemeddelelse med følgende ordlyd:
“Med salget af den historiske motorfærge “Udbyhøj” fra 1947 til købere i Svendborg er færgeudvalget i Nørhald og Rougsø Kommuner med til at skabe grundlaget for, at et stykke Danmarkshistorie forhåbentlig kan bevares i passende omgivelser.
Vi har lagt vægt på, at køberne beskriver, at de vil bevare færgen under så originale omstændigheder som overhovedet muligt, oplyser Færgeudvalgets formand, Elly Ranch.
I projektbeskrivelsen oplyser køberen, at man efter erhvervelsen af færgen vil starte en forening til Vindebyfærgens bevarelse, og at man ud over selve færgen ønsker at nedtage de to portaler, der stammer fra Svendborg-Vindeby overfarten. Tanken er at færge og portaler i fremtiden skal præsenteres i Svendborg.
Køberen er Børsen ApS ved restauratør Launy Lindahl, Svendborg, og som anbefaler af projektet står såvel Svendborgs nuværende borgmester Jørgen Henningsen som den ny Svendborg Kommunes borgmester Lars Erik Hornemann. Anbefaler er også skibsbygger Peter Ring Andersen, indehaver af J. Ring-Andersens skibsværft, hvor færgen blev bygget i 1947.
Kontakten mellem køber og sælger er knyttet gennem Ullerup & Thalund Shipping ApS i Svendborg.
Færgen sejlede fra 1947 frem til Svendborgsund broen blev indviet i 1966 på overfarten Svendborg-Vindeby, og den er den sidste aktive træfærge fra overfarten, ligesom den er den sidste intakte Ring-Andersen byggede færge. De to færgeportaler blev opført i Svendborg hhv. Vindeby, da overfartens første motorfærge, Tåsinge, – en søsterfærge til Svendborgsund alias Udbyhøj – i 1926 blev sat i drift.
Restaurant Børsen i Svendborg blev landskendt netop for den nostalgiske tilgang til det maritime, da man for knap 10 år siden som en del af restauranten rekonstruerede messen fra S/S Martha i Henning Bahs’ og Erik Ballings danske filmklassiker af samme navn fra 1967.
Køberen af M/F Udbyhøj blev valgt blandt ialt syv tilbudsgivere, og det antagne bud var ikke det højeste. Til gengæld imødekom det på alle punkter de ønsker, også i bevaringsmæssig retning, som udvalget havde stillet op.”
Seneste nyt om Udbyhøj Færgen kan du læse i denne artikel https://www.fyens.dk/