Udbyhøj: +45 20 78 51 32   |   Mellerup-voer: +45 21 24 81 78

Elro-fondens tilbud med Gratis sejlads i efterårsferien blev en stor succes hvor 2900 gæster og 1440 køretøjer benyttede tilbuddet på de 4 feriedage på Udbyhøj Kabelfærge og Ragna, Mellerup-Voer

Det gav en flot stigning på 250% flere gæster og 229% flere køretøjer i overførsler på færgerne ift. samme periode sidste år. Og på grund af det gode vejr var der især mange MC 725% og cyklister 843% der benyttede muligheden for en tur ud i naturen.

Elro-fonden ønskede med tilbuddet, at styrke de fysiske og sociale aktiviteter omkring Randers Naturpark og det må siges at være lykkedes fuldt ud.

Der blev også lokket lidt gæster ud på Kanaløen, ikke så meget som forventet, men Ragna fik afprøvet den nye anløbsbro og den fungerer perfekt. Så når sejladsen til Kanaløen genoptages til maj næste år håber færgeriet, at rigtig mange vil besøge øen enten for at nyde naturen, stilheden eller måske tage fiskestangen med til et kast efter sild når sæsonen indledes.